Gennem de sidste mange år har jeg været meget optaget af den mentaliserende tilgang, som i dag gennemsyrer alt mit arbejde.
Jeg er meget engageret i arbejdet med traumatiserede og udsatte børn og unge, hvor jeg har flere års erfaring med individuel terapi af denne gruppe.
Jeg gør ofte brug af hypnoterapi, hvis det giver mening for den enkelte.
Jeg har mange års erfaring med supervision. Dels af andre psykologer, og dels af forskellige faggrupper, bl.a lærere/ pædagoger, familiebehandlere, plejeforældre etc.
Endvidere har jeg har erfaring med Theraplay, hvilket er en terapiform, hvor der bl.a arbejdes med at styrke tilknytningen mellem omsorgsgiver og barnet/den unge. Der lægges her vægt på en neuroaffektiv og mentaliserende forståelse.
Jeg er tilknyttet Center for Mentalisering, hvorigennem jeg har supervisions- , terapi- og undervisningsopgaver.
Ligeledes er jeg tilknyttet Børnecancerfonden FAVN. Herigennem er jeg leder for børnegrupper på Fyn, samt har en del terapeutiske forløb med børn.
Jeg prioterer højt at opdatere mine faglige kompetencer løbende gennem videreuddannelse, kurser og supervision. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
NB: Swipe på mobil til næste side >>
Mange børn og forældre kan opleve perioder i deres liv, hvor der er særlige udfordringer i og uden for hjemmet (f.eks sorg/krise, konflikter, skilsmisse mm.). Det kan være meget forskelligt, hvordan disse udfordringer opleves, og hvor invaliderende de bliver for trivslen i dagligdagen. Dette afhænger af mange faktorer såsom barnets og forældrenes baggrund, temperament, personlighed, miljømæssige og genetiske forhold.
Gennem samtaler med forældrene om barnets og familiens generelle situation har jeg stor erfaring med - i samarbejde med forældrene – at kigge efter det, som virker bedst for dem og barnet . Det vil være forskelligt, hvad børn har brug for, og deres symptomer kan have mange forskellige årsager. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at rådgive forældrene. I andre tilfælde vil det være relevant at starte et terapeutisk forløb med børnene og forældrene sammen, børnene alene eller forældrene alene. Det kan også være, at behovet ligger uden for mine kompetencer, eller at der er brug for en anden type hjælp. I sådanne tilfælde vil jeg hjælpe med at pege på relevante fagpersoner eller instanser.
NB: Swipe på mobil til næste side >>
- Psykologisk rådgivning til forældre om deres børns udviklingsbehov
- Terapeutiske samtaleforløb med traumatiserede børn og unge
- Supervision af forskellige faggrupper
- Psykologisk undersøgelse af samspillet mellem børn og forældre med det formål at hjælpe forældrene til at udvikle en mere positiv og afstemt relation til deres børn
- Terapeutisk arbejde med børn og unge i form af hypnoterapi
NB: Swipe på mobil til næste side >>
Jeg tilbyder samtaleterapi til børn/unge og voksne, der bl.a kæmper med:
Angstsymptomer
Relationen og tilknytningen til andre mennesker
Selvværd og selvtillid
Tomhedsfølelse, uro og ensomhedsfølelse
Eksistentielle temaer og livskriser
Krise- og sorgarbejde
Andet
Jeg arbejder ud fra en mentaliserende, helhedsorienteret og udviklingspsykologisk forståelsesramme, hvor jeg har fokus på både sind, krop og det sociale miljø, vi er en del af. Jeg er optaget af at afhjælpe symptomer (fx angst) gennem konkrete værktøjer, men i høj grad også at se bagom symptomerne og være nysgerrig på, hvad de er et udtryk for, og hvad de kalder på af mulige forandringer.
Formålet er at arbejde hen imod en hverdag, der er mere i overensstemmelse med, hvem man er som person, og hvad der føles rigtigt for én.
Det individuelle forløb vil tage udgangspunkt i, hvor du er i livet og hvad du har behov for. Derfor gøres der brug af den behandlingsmetode/tilgang, der passer bedst ind i forhold til at hjælpe dig bedst muligt.
NB: Swipe på mobil til næste side >>
Hypnoterapi er terapi, hvori der indgår hypnose.
Hypnose er en naturlig og behagelig tilstand, hvor den kritiske sans sættes lidt i baggrunden.
I hypnose kan det være muligt at arbejde med nuværende og tidligere problematikker.
Hypnoterapi er ofte en effektiv terapiform, hvor det kan være tilstrækkeligt med 3-5 behandlinger.
Individuel terapi, pr session (ca. 45-60 min.) 1000 kr
Forældrerådgivning, pr session (ca. 60 min.) 1200 kr
Supervision, individuel, pr time 1000 kr
Supervision, gruppe på 2 personer, pr time 1500 kr
Supervision, gruppe på 3-8 personer, pr time 1800 kr
Tid brugt på kørsel pr time 500 kr
Henvisning og tilskud
Jeg modtager ikke klienter under sygesikringsordningen, men hvis du har en sundhedsforsikring eller er medlem af sygesikringen Danmark, kan du sandsynligvis benytte dig heraf.
Regler for betaling og udeblivelse
Afbud skal gives på sms (23830606) eller mail (nete@rigenstrup.com) senest aftenen før. Ved senere afbud opkræves fuld takst.
Ved private sessioner betales der kontant eller med mobilpay i forbindelse med sessionen. Jeg tager desværre ikke imod dankort.
Priserne reguleres årligt i januar måned.